Skjern Skytteforening – Grundlagt i 1886

I 1886 registrerer man første gang Skjern Skytteforening. Helt op til 1930’erne kaldtes foreningen ”Skjern Skyttekreds”. Der findes i øvrigt ikke i foreningen meget materiale fra den første tid – f.eks. protokoller og lignende. Vi har dog vores gamle fane med faneplader dateret tilbage til de første år. Selve fanen med inskriptionen ”Skjern Skyttekreds: Fred ved ret” er meget gammel og skøbelig, men om den virkelig er fra 1886, ved vi ikke. Skytteforeninger i Danmark går helt tilbage til midten af forrige århundrede. Vi ved f.eks. at De Danske Skytte-, Gymnasti- og Idrætsforeninger (DDSG & I), som Skjern Skytteforening er medlem af, i 1986 havde 125 års jubilæum. Skytteforeningerne havde fra begyndelsen udover det sportslige også til formål at optræne danske mænd i våbenbrug, hvilket man kunne få gavn af i tilfælde af krig. I dag tjener skydningen udelukkende sportslige formål.

Skjern Skytteforening – frem til i dag.

Skjern Skytteforening har haft skydebaner adskillige steder gennem årene – de første mange år udelukkende udendørs. Da skød man jo kun med kraftige militærrifler. Omkring 1927 begyndte kaliber 22 (salongevær) at komme frem. Det var på 50 meter baner udendørs samt 15 meter baner – hovedsagelig indendørs. På det tidspunkt brugte man de gamle lergrave i Vognbjerg ved Alkjærsig Teglværk til 50 meter skydning med salonfeværere samt 200 meter skydning med langdistancegeværer. I en periode inden Anden Verdenskrig havde man skydebane ved Skjern Brogård ved Birkvej. Efter krigen stillede Skjern Kommune et skytte jord til rådighed ved baneoverskæringen på Ånumvej i nærheden af gården ”Hedelund”. Her etablerede man skydebanen i 1946-47 med støbt markørgrav og skivehejs til 200 meter banen. Skydehuset var en træbrak fra den tyske besættelse. Det nuværende hus er fra 1977, hvor man samtidigt etablerede nye 50 meter baner med elektrisk skivetræk samt en 25 meter pistolbane, som nu er flyttet til banen i Tarm på Stømmesbølvej. Skydning på indendørsbane begyndte omkring 1930 i Havskov Berthelsens ægpakkeri, men måtte indstilles i besættelsesårene, hvor alle våben skulle afleveres. Efter krigen har man haft til huse adskillige steder – f.eks. Maskinfabrikken Herborg, Skjern Motor Compagni, Samlestalden, Reberbanen og Kirkeskolen. I 1969 etablerede man skydebane i Skjern Hallen (5 baner uden tilskuerpladserne). Det var rimelige, men små forhold. Den nuværende bane i Skjern Hal 2 kunne efter opbygning af indretning tages i brug januar 1982. Her er der 10 baner + opholdsrum. Her foregår langt de fleste skydninger i Skjern Skytteforening. I 1999 overtog foreningen Egvad Skyttecenter, som ligger på Strømmesbølvej i Tarm. Her er en 200 meter riffelbane osamt 25 meter pistolbane.

Skjern Skytteforening – personerne bag

Skal vi se på personerne, som gennem årene sørgede for Skjern Skytteforenings eksistens og aktiviteter, er der mange flere, end vi her kan nævne. Bøssemager Knud Korsholm har dog nok været den, vi vil huske bedst, idet han helt fra omkring 1930 til op i tresserne var den, der holdt sammen på tingene. Nævnes fra denne periode skal også Havskov Berthelsen, Søren Lunde og Kristianus Pedersen. Siden har Holger Jensen som formand og Viller Vastrup som kasserer samt Jørn Jørgensen gjort en stor indsats.